Vestjylland

Ringkøbing/Skjernegnen

RS Juniorholdet

Info om holdet

Et gymnastikhold for piger fra 7. – 9. klasse og drenge fra 7. – 9. klasse, som har lyst til at lave gymnastik, udover den hjemlige træning i lokalforeningen. 
Der er tre prøvetræninger. Herefter skal man endeligt beslutte, om man ønsker at gå på holdet og om man ønsker at være rytme- eller springgymnast. 

Træningssted og tid
Juniorholdet træner hver torsdag på Brejninggaard Efterskole, Brejningggardsvej 12,  Spjald kl. 18.00 – 20.00. 
Sæsonen starter den 5. september 2024.

Fokustræninger
Et ekstra tilbud til de rytme- og springgymnaster som gerne vil "nørde" henholdsvis på rytme- og springsiden.

Tilbuddet er for alle - blot lysten er der. Der vil være 3 fokustræninger i løbet af sæsonen. Disse er af 3-4 timers varighed. Se datoer i kalenderen. 

OBS...
Der er ekstra kontingent opkrævning på 250 kr. (opkræves midt december ifm. 2. rate)

Krav for deltagelse på juniorholdet
Vigtigt er, at man som gymnast på Juniorholdet, skal være aktiv inden for gymnastikken i en lokalforening under DGI – enten som gymnast eller instruktør/hjælper.

Mødepligt
På juniorholdet lægger vi stor vægt på mødepligt.
Der er mødepligt til alle træninger, ekstra- og weekendtræninger, opvisninger, stævner m.m.

Skulle man en enkelt gang være forhindret, skal der meldes afbud til en af instruktørerne. Man kan ikke melde afbud til holdets kontaktpersoner.
Gymnasterne bliver krydset af til hver træning.
Udeblivelse tre gange (manglende afbud) giver ret til borvisning fra holdet. 

Betaling
Kontingent for sæsonen er ialt 3.000 kr. som betales over 3 gange. 

Vi gør opmærksom på vigtigheden af, at overholde betalingsfristen.
Overholdes fristen ikke, opkræves et gebyr på 50 kr. pr. efterfølgende træning. Spørgsmål vedr. betaling, rettes til holdets kontaktpersoner.

Weekend-/ekstratræninger
Der vil være fastlagt nogle ekstra-/weekendtræninger i løbet af sæsonen.
Tjek kalenderen på juniorholdets hjemmeside. Det er vigtigt, at man er med til disse træninger, da man ellers vil miste en del af træningen frem mod opvisning. Skulle du være forhindret, så husk at melde afbud, i god tid, til dine instruktører.

Rygning
Rygning forbudt. 
Der er total rygeforbud på Brejninggaard Efterskole og ligeledes ved ekstra-/weekendtræninger og stævner.
Tag en snak med jeres unge mennesker om reglerne for rygning.

Alkohol
Når man er sammen med juniorholdet er alkohol naturligvis strengt forbudt. Det gælder både til træning, weekendtræninger, opvisninger, stævner og hvad vi ellers deltager i. Overtrædelse af denne regel fører til øjeblikkelig bortvisning fra holdet.

Opvisninger
I marts måned skal man som juniorgymnast forvente, at weekenderne går med opvisninger. Nogle af juniorholdets opvisninger vil sandsynligvis falde sammen med opvisning i din/jeres lokalforening.
Her er det vigtigt, at I prioriterer opvisning med lokalforeningsholdet.

De opvisninger der allerede er fastlagte, er skrevet på kalenderen, men der vil helt sikkert komme flere til 🙂

Landsdelsjuniorstævnet
Juniorstævnet er et stævne for landsdelsjuniorhold fra hele landet. Stævnet er over 3 dage og starter fredag middag med opvisninger hele fredag og lørdag i dagtimerne, aftenfest lørdag for deltagerne og et afslutningsarrangement søndag formiddag. Opvisningerne er åbne for publikum – der er gratis entré.

Nærmere info om tilmelding / afbud følger i december/januar, når tilmeldingsfristen nærmer sig.

Kontaktpersoner
Pia Holmegaard Bak, Rasmus Lindholm Skaaning og Janne Strøm.

Se kalender for juniorholdet

Fra opvisningerne 2023

Fotos af Vibeke Green

Se flere billeder